fbpx

12 klar til Jockey Club Cup (L)

Allerede på lørdag står sæsonens første storløbsdag for døren i Klampenborg, og det betyder gæstende deltagere fra både Sverige og Norge i Danish Jockey Club Cup (L) og Efesos Sceptre Stakes.


Ginmann/Oliver Wilson vinder Det 117. Pokalløb (L) foran Jubilance/Carlos Lopez. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Ginmann. Foto: Burt Seeger / US Photo.

Danish Jockey Club Cup (L) over 1800 meter har samlet 12 deltagere, og på grund af løbets mangeårige udskrivning bliver det i særdeleshed en hård omgang for sidste års vinder, Ginmann (Bolette Rosenlund), og Derby-2’eren King David (Marc Stott).

David og Oliver Wilson sejrer sikkert i Københavns Store Handicap. Foto: Burt Seeger.
King David. Foto: Burt Seeger.

Begge heste starter med topvægten 61 kilo og skal dermed give mellem to og tre kilo til samtlige konkurrenter som tæller Omar Bradley, Courage Under Fire og Coat Of Arms (Flemming Velin), Chantaraman (Lennart J:r Reuterskiöld), Buddy Bob (Wido Neuroth), Miintaka og Learn By Heart (Bent Olsen), Doctor Knox (Ian Archer), Stinger (Søren Jensen) og Trouble Of Course (Niels Petersen).

Chantaraman og Jacob Johansen. Foto: Burt Seeger.
Chantaraman. Foto: Burt Seeger.

Angel Love/Jan-Erik Neuroth. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Angel Love. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Hoppernes Efesos Sceptre Stakes – ligeledes over 1800 meter – får også norsk besøg af Wido Neuroths Oaks-vindere Angel Love og Zahara, som møder endnu et par Oaks-vindere i Lennart J:r Reuterskiölds Spicy Mix og Bent Olsens Iron Lady.

Olsen sadler også Lea og Miss Riverdance og har dermed fire af de ni deltagere, mens Bettina Andersen kommer med Fawzia-vinderen Mylegend, Bolette Rosenlund med Oaks-2’eren Cattleya og Jessica Long med Frankel-datteren Sing A Rainbow.


Snake Lake/Valmir de Azeredo vinder Breeders' Trophy Classic. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.
Snake Lake. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.

Løbsdagen byder også på Breeders’ Cup Trial og flere spændende opgør for den klassiske årgang.

I førstnævnte opgør gæster Vanja Sandrup for første gang Klampenborg med den svenske Breeders’ Trophy Classic-vinder Snake Lake, som topper handicappet før Søren Jensens Reliable Carlras, Cathrine Erichsens Steps’ Divine og Flemming Poulsens Garcon.

Valentin Apache/Martin Rodriguez besejrer Nokengang/Nicolaj Stott i York Stutteri Dansk Kriterium. Foto: Burt Seeger.
Valentin Apache. Foto: Burt Seeger.

3-års Trial over 1600 meter byder på et gensyn med sidste års danske Kriteriumsvinder Valentin Apache (Francisco Castro), Vinterfavoritten Silverstone (Bent Olsen), den svenske Kriteriums-2’er Queen Rouge (Marc Stott) og Søren Jensens Sea Master, mens Wido Neuroths Beau Nuage og Jessica Longs Please Please Me tester Klampenborgs græs for første gang.

Manuel Martinez takker i vanlig stil den højere magt. Foto: Burt Seeger.
Silverstone. Foto: Burt Seeger.

Startliste: Klampenborg, lørdag 4. maj – første start kl. 12:45.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top