fbpx

Voterlöpning og Svenskt Derby Trial på søndag

Den kommende storløbsweekend byder både på Dansk Breeders’ Cup i Klampenborg samt Voterlöpning og Svenskt Derby Trial på Jägersro. Startlisten er klar til sidstnævnte løbsdag, hvor der kommer otte til start i Voter og ni i Derby Trial.


Röde Baronen og Andreas Tapia Dalbark besejrede Steinar da de mødtes på Pramms-dagen. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

I Voterlöpning, der rides over 1730 meter om 996.000 svenske kronor, repræsenteres de ni deltagere af ni forskellige trænere, og der er fransk besøg af Joakim Brandt-trænede Pretexte (Churchill), der ejes af Finn Blichfeldt (Mr Ascot) og som allerede har vundet to gange i sit hjemland i år.


Formen fra Mystery Nights sejr i Becky Moss Fillies Mile har udviklet sig glimrende, idet Una Matina vandt gangen efter på Klampenborg. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Pretexte skal krydse klinger med Vanja Sandrup-trænede Röde Baronen (Casamento), Susanne Berneklints Steinar (Union Rags), Nina Lensviks One Rocketman (Gleneagles), Bent Olsens Pjerrot (Hard Spun), Lennart J:r Reuterskiölds Vividarling (Uppercut Action), Fredrik Reuterskiölds Moon String (El Kabeir) og Wido Neuroths Mystery Night (Night Of Thunder).

Pretexte kommer til start med et omregnet skandinavisk handicap på 85, hvilket er to kilo lavere end højest rangerede Pjerrot.


American Impact fra Roy Arne Kvislas formstærke træningskvarter på Bro Park ligner et godt favoritbud i Svenskt Derby Trial. Foto: Svensk Galopp.

I Svenskt Derby Trial over 2400 meter rides der om en samlet præmiesum på 249.000 kronor, og her sadler Bent Olsen Geoffrey (Dark Angel) ud mod Francisco Castros El Pepino (The Gurkha), Nina Lensviks Tiny Dancer (Al Shemali), Wido Neuroths duo Zeffirelli (Brametot) og Pas De Faux (Vadamos), Julian McLarens Golden Song (Goldencents), Roy Arne Kvislas American Impact (Distorted Humor), Fredrik Reuterskiölds Rangoon (El Kabeir) og Niels Petersens Chiefof Comanches (Gormley).


Svenskt Derby Trial og Voterlöpning rides som henholdsvis sjette og syvende løb på søndag.

Startlisten til dagen ses herunder:

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top