Foredrag: Handicap og Voldgift – hvad er det?

Racing Club Klampenborgs næste arrangement afholdes den 17. juni kl. 18 på Klampenborg Galopbane, hvor publikum får indsigt i hvordan galophestes handicap bestemmes, og hvad voldgiftens arbejde på en løbsdag består af.


Handicapper og Voldgiftsmedlem Nicholas Cordrey. Foto: Burt Seeger.

“Vi får besøg af tidligere jockey Nicholas Cordrey, som nu er handicapper for hele Skandinavien, og ligeledes er repræsenteret i voldgiften på en række skandinaviske baner”, fortæller Racing Club Klampenborgs formand, Pia Larsen Jensen, og fortsætter:

“Vi sætter fokus på, hvad voldgiftens medlemmer ser efter i løbene, og hvad der ligger til grund for udmåling af straffe”.

Arrangementet foregår på Klampenborg Galopbane den 17. juni med start kl. 18, og det forventes at vare til kl. ca. 21.

Bemærk, at arrangementet kræver tilmelding, og at sidste chance er på torsdag den 12. juni kl. 20 på mail til info@racing-club.dk

Medlemmer af Racing Club Klampenborg har gratis adgang, øvrige gæster kan tilmelde sig med forudbetaling af 50 kroner til kontonummer 3106 3191 566 734 med angivelse af teksten: hcp17

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top