Tattersalls Craven Breeze Up: New Bay-søn til Bling Enterprise

Norske Axel Melbyes Bling Enterprise stod bag en handel på anden- og sidstedagen af Tattersalls Craven Breeze Up Sale i Newmarket, da han gennem Edgar Byrne sikrede sig en fuks hingst efter New Bay. Hingsten, der kostede 85,000 guineas, er forhåndsanmeldt i Sveriges Derbyserie 2026.


Den 2-årige hingst efter New Bay blev solgt for 85,000 guineas til Bling Enterprise. Foto: Tattersalls.

Edgar Byrne sikrede sig det vindende bud med træner Niels Petersen ved sin side, og New Bay-sønnen går i træning hos den regerende skandinaviske championtræner på Øvrevoll.

Hingsten er ud af 3-årsvinderen Rapture (Pivotal) og halvbror til den franske 2-årsvinder Love Symphony (Showcasing).

Selv er Rapture halvsøster til den tredobbelte Grade-1-vinder Raging Bull (Dark Angel) og Grade-3-vinderen Kubrick (Dubawi).

Moderlinjen strækker sig i øvrigt til den tidligere skandinaviske champion Our Martin, som Lennart Reuterskiöld Sr. trænede til sejre i bl.a. Grand Prix Aufgalopp (L) i Köln og Norsk St. Leger på Øvrevoll.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top