Good Fortune i titelforsvar af Stockholms Stora Pris (Gr.3)

Søren Jensen-trænede Good Fortune bringes på søndag til start som forsvarende vinder af Stockholms Stora Pris (Gr.3) på Bro Park. Han møder bl.a. de tidligere vindere Admiral De Vega og King David.


Good Fortune og Kevin Stott ved sejren i sidste års Stockholms Stora Pris (Gr.3) foran Admiral De Vega med Elione Chaves. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.

Oliver Wilson, som i lørdags vandt Dansk Breeders’ Cup med My Fortune (Appel Au Maitre), er booket til ridtet på Good Fortune (Appel Au Maitre), mens Nicolaj Stott sidder op på King David (Elusive City) og Elione Chaves på Admiral De Vega (Lope De Vega).

Veronika Jandovás Jockey Club Cup (L)-vinder Hans Andersen (Frankel) får Maikel Narvaez Bravo i bøjlerne, og når det gælder Niels Petersens to Le Havre-sønner, Mozart og Havandi, har Carlos Lopez valgt førstnævnte, mens Per-Anders Gråberg sidder op på sidstnævnte.


Hans Andersen vandt tidligere på foråret Danish Jockey Club Cup (L) foran Silver Legend. Foto: Burt Seeger.

Jacob Johansen rider Jessica Longs Silver Legend (Dark Angel), Sandro De Paiva rider Jan-Erik Neuroths Seneschal (Appel Au Maitre) og Anna Pilroth sidder på Tobias Hellgrens Redirect (Prince Or Lir).

Endelig er de to hjemmebanehåb, Patrick Wahls Falkor (Barocci) og Stefan Melanders Seakine (Seahenge), til start med henholdsvis Alina Öhgren og Manuel Martinez i sadlen.


Crystal Love på vej mod sejren i ITM Amacitalöpning 2024. På søndag sæsondebuterer hun i Svenskt 1000 Guineas. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.

Stockholms Stora Pris-dagen byder desuden på Listed-opgørene Bro Park Vårsprint og Bloomers’ Vase, samt de klassiske miler-opgør Svenskt 1000 Guineas og Jockeyklubbens 2000 Guineas.

I hoppernes udgave bliver der sæsondebut til Jan-Erik Neuroths Crystal Love (Oasis Dream), som i fjor var ubesejret på Bro Parks græs, hvor hun både vandt Amacitalöpning og Svealandlöpning.

I herrernes opgør samler den største opmærksom sig omkring Niels Petersens danske 2000 Guineas-vinder, Wassim (Zarak), og den overlegne maidenvinder Grab The Moment (Go Go Gadget). Begge heste er ubesejrede indtil på søndag.


Wassim cantrede sejren hjem i Falkonertjenesten Dansk 2000 Guineas på Klampenborg. På søndag bliver fan favorit til en ny, klassisk triumf på Bro Park. Foto: Burt Seeger.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top