fbpx

Sprinteresset Primo Girl til Songline

Med næsten 400.000 kroner på præmiekontoen har Bendt Jensen-trænede Primo Girl haft en fornem løbskarriere. “Hun slutter på toppen og kommer ikke mere i løb”, siger opdrætteren Henrik Løve Kristensen fra Havreholms Stutteri på Fyn.


Nu gælder det avlsboksen. Vi har funderet længe over hingstevalget, men er nu nået frem til en konklusion, og Primo Girls første partner bliver Songline”, fortæller Henrik Løve Kristensen.

”Det er klart vi kunne sende hende i Bendt Jensens træning på ny og måske tage en sæson mere, eller eventuelt løbe hende ifolet så længe hun må ifølge reglerne – men Primo Girl skylder os intet. Nu lukker vi med 81 i generalhandicap og syv sejre”, siger fynboen om halvsøsteren til 2-årsfænomenet Peas And Carrots.

Havreholms Stutteri er Nomineret til Årets Fuldblodsopdrætter i Danmark ved Trav og Galopsportens årlige gallafest på Hotel Skanderborghus lørdag den 25. februar..

Det bliver en kæmpe oplevelse uanset hvordan det forløber. Det glæder vi os meget til”,, fortsætter Henrik Kristensen.

Det ser i det hele taget spændende ud for stutteriet i år. Navnlig med Peas And Carrots, men også med hans nyblivne 2-årige lillesøster Peas And Love.

”Hun er ligesom Peas And Carrots i træning hos Lars Kelp, og hun gik faktisk direkte dertil efter auktionen sidste efterår”.

Moderen Dominet Hope er i fol ved Abaco Prince, og skal naturligvis bedækkes igen i år. ”Her har vi ikke afgjort hingstevalget endnu. Det er klart Final Appearance indgår i overvejelserne, for så vil vi jo i givet fald få en helsøster eller helbror til Peas And Carrots”, konstaterer succesopdrætteren i Faaborg.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top