fbpx

Omoto Sando alene på banen i Norsk St. Leger

Sæsonens sidste klassiske opgør i Oslo blev til endnu en triumf for trioen Arnfinn Lund, Lennart Hammer og Nils Petter Gill.


Løbet blev nemlig vundet knusende overlegent af den hidtige maiden, Trempolino-sønnen Omoto Sando, der med hele 11 længder henviste Cunami til andenpladsen, som igen havde over 20 længder ned til Trym på tredjepladsen. Sejren var 75.000 kroner værd for Omoto Sando, der valgte et godt tidspunkt til at vinde karrierens første løb.

Dagens bedst betalte opgør i Oslo, Norsk Auksjonsløp, blev for tredje år i træk og fjerde gang siden 2001 vundet af træner Cathrine Erichsen. Denne gang med Oktan-sønnen Oblancs, der under Mark Larsen sejrede med en halv længde foran Luz Arcal/Pascolina Pinto og en anden Oktan-søn, Propan/Fernando Diaz. Sejren var 180.000 kroner værd for Stall Oktan og The Norwegian Stud.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top