Skandinaviske trænere vil fra 1. september i år kunne flyve gratis til Irland i forbindelse med irske auktioner – og tilbuddet er ikke betinget af køb af heste.
Irish Thoroughbred Marketing, der er Irlands officielle marketingsorgan inden for fuldblodssporten, har igennem flere år sørget for at refundere engelske træneres flybilletter til de irske salg, men fra og med i morgen er tjenesten udvidet til hele Europa, og trænerne skal blot huske at medbringe flybilletten eller deres e-ticket til ITMs sekretariat på det pågældende salg.