fbpx

Hammer slog Dettori – første Gruppeløbssejr i Tyskland!

Thore Hammer Hansen, søn af én af Danmarks bedste jockeys gennem tiderne, fik søndag sin karrieres hidtil største triumf, da han red Gestüt Auenquelles 3-årige Dapango til sejr i Oettingen Rennen (Gr.2) over 1600 meter i Baden-Baden.



Sejren kom i hus efter en hæsblæsende og tæt opløbskamp, hvor Thore akkurat kunne holde Dapango (Soldier Hollow) foran Hurricane Dream (Hurricane Cat) med Frankie Dettori og Fire Of The Sun (Areion) med Maxim Pecheur.

Thore Hammer Hansen havde også redet Dapango i hestens forrige start i Fritz Henkel Stiftung-Rennen (Gr.3), hvor han sluttede tredje.


Thore Hammer Hansen i bøjlerne på Oettingen Rennen (Gr.2)-vinderen Dapiango.

Den unge jockey, hvis far Lennart er dansk og mor Susi er tysk, er vokset op i både Tyskland og Danmark, men har de senere år gjort fremgangsrig karriere i England.

Forbindelserne til Tyskland har ligeledes gjort det muligt at få ridt i de helt store opgør dér.

Karrierens første Gruppeløbstriumf kom i hus mindre end en måned efter Lennart Hammer kunne fejre sin 50-års fødselsdag, og dette var nok tæt på den bedste gave den tidligere Gruppe-1-vindende topjockey kunne ønske sig.

Også herfra skal der lyde et kæmpe tillykke til Thore.


Thore Hammer Hansen med sin stolte far Lennart under præmieoverrækkelsen efter Oettingen Rennen (Gr.2).
Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll til toppen