Goffs February: Pernilla Nilsson købte Galileo-hoppe i fol ved Kameko

Med et vindende online-bud på €24,000 sikrede den svenske opdrætter Pernilla Nilsson sig torsdag aften hammerslaget på den 7-årige Galileo-datter Terrify, som på Goffs February Sale blev solgt i fol ved historiens hurtigste 2000 Guineas (Gr.1)-vinder, Kameko.


Galileo-datteren Terrify blev købt for €24,000 af Pernilla Nilsson.

Terrify kostede som åring 550,000 guineas på Tattersalls October Yearling Sale Book 1, men hun kom aldrig til start og blev allerede som 3-årig bedækket for første gang.

Indtil videre er hun mor til 3-årige Berkshire Kameo (Kameko), der var placeret tre gange som 2-årig i fjor – heriblandt som anden i Nursery Handicap Stakes på Ascot.

Desuden er hun mor til en endnu unavngiven 2-årig hoppe efter Zoustar (Northern Meteor) og en hingståring efter Kameko (Kitten’s Joy).

Kameko. Foto: Tweenhills.

Kamekos første årgang er tre år i 2025 og inkluderer bl.a. New Century, der i fjor vandt Summer Stakes (G1) på Woodbine i Canada, og Royal Lodge Stakes (Gr.2)-vinderen Wimbledon Hawkeye.

Kameko er ligeledes far til Niels Petersen-trænede War Socks, som debuterede med en femteplads på Meydan i januar, og som starter igen fredag eftermiddag i Dubai Trophy.

Pernilla Nilssons nyerhvervelse Terrify er ud af Bosra Sham Fillies’ Stakes (L)-vinderen Terror (Kodiac), som bl.a. også var tredje i Sceptre Stakes (Gr.3) og fjerde i Cheveley Park Stakes (Gr.1).

Terrify (Galileo – Terror / Kodiac). Foto: Goffs.

Terror er også mor til den tredobbelte vinder Sir Antonino (Galileo) og den 3-årige Camelot-datter Torcalot, som endnu er ustartet.

Længere nede i moderlinjen findes den Mill Reef Stakes (Gr.2)-vindende avlshingst Indian Rocket, Sandown Mile-vinderen Sovereign Debt og Fred Darling Stakes (Gr.3)-vinderen Puff.

Terrify har folingstermin den 22. april, og Kameko står i 2025 til en bedækningstakst på £20,000 på Tweenhills Farm i England.

Pernilla Nilsson. Foto: GalopSport.
Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top