Føltid: To hingstføl hos Malin Roth

Den svenske opdrætter Malin Roth har budt velkommen til to hingstføl efter henholdsvis Appel Au Maitre og Triple Time på sit stutteri i Skåne.


Hingstføl fra 5. marts v. Appe Au Maitre ud af Filia Kalejs (Footstepsinthesand). Foto: Malin Roth.

“Den 5. marts nedkom Filia Kalejs med en hingst efter Appel Au Maitre. Hun gik en måned over sin termin, så folingen blev en anelse dramatisk fordi føllet var så stort, og vi måtte være to til at trække ham ud”, fortæller Malin til GalopSport.

“Men alt er gået så fint med ham, og Filia er en fantastisk mor”.

Den 9-årige Footstepsinthesand-datter Filia Kalejs folede her for første gang. Hun vandt syv gange i sin løbskarriere og tjent mere end 850.000 svenske kronor.

Hun indledte karrieren hos Roy Arne Kvisla på Bro Park, og siden startede hun syv gange for Dina Danekilde – hvoraf hun vandt de to – inden hun blev købt af Malin Roth og vandt yderligere tre gange.

Hoppens sidste start var den 25. oktober 2023 på Jägersro, hvor det blev til sejr over 1200 meter.

Filia Kalejs er ud af Eishin Dunkirk-datteren Dea Kalejs og halvsøster til fire øvrige vindere i form af Luna Kalejs (Kingston Hill), Prima Kalejs (Barocci), Victoria Kalejs (Barocci) og Stella Kalejs (Swipe).

Desuden er hun halvsøster til én af sidste års fremtrædende klassiske hopper, Chelsea Morning (Mustajeeb).


Hingstføl født natten til den 1. april v. Triple Time ud af Sated (Manduro). Foto: Malin Roth.

“Natten til 1. april folede min nyerhvervede hoppe Sated et hingstføl efter Triple Time“, fortsætter Malin.

Sated er efter Manduro, som jeg har en forkærlighed for, og jeg er meget taknemlig for, at Walter Buick hjalp mig med at købe hende på December Sales i Newmarket”.

“Jeg syntes, at priserne var meget høje i begyndelsen af  auktionen, og var bange for, at Sated ville blive for dyr til mit budget, men i løbet af torsdagsformiddagen blev det lidt mere stille, og jeg ringede til Walter 10 numre inden hun skulle i ringen og bad ham om at byde på hende”.

Føllets far, 6-årige Triple Time (Frankel) står til en bedækningstakst på £10,000 på Darleys Dalham Hall Stud i Newnarket, og hans første årgang et kommet til verden i 2025.

Han vandt bl.a. Queen Anne Stakes (Gr.1) under Royal Ascot i en karriere, hvor han blot blev bedre for hvert eneste start frem til den forjættede Gruppe-1-triumf i juni 2023.

Sated vandt selv en enkelt gang som 2-årig, og hun er bl.a. halvsøster til den australske Gruppe-3-vinder Excess Knowledge (Monsun).

I stutteriet har Sated hidtil produceret 3-årsvinderen Postwick (Postponed), og hendes 2-årige søn efter Sea The Moon (Sea The Stars) fremstilles på Tattersalls Guineas Breeze Up Sale om mindre end en måned.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top