Føltid: Mrs Loreen har folet en hoppe efter Stradivarius

Jägersro-specialisten Mrs Loreen, som i Lennart J:r Reuterskiölds regi vandt 17 gange på sin hjemmebane og tjente mere end 2,7 millioner svenske kronor, er blevet mor for tredje gang. “Hun er nedkommet med et hoppeføl efter Stradivarius”, beretter Alexandra Granrot.


Mrs Loreen (Needwood Blade) er blevet mor til et hoppeføl efter Stradivarius. Foto: Haras de Cisai.

Alexandra Granrot og Roger Osberg købte i december 2022 Mrs Loreen på en hurtig indskydelse, og kort tid efter besluttede de sig for, at hoppen skulle sendes til udlandet.

Valget af partner blev Sea The Stars-sønnen Stradivarius, som i fjor indledte sin bedækningskarriere til en takst på 10,000 pund på The National Stud i Newmarket.

Stradivarius vandt over 1600 meter som 2-årig, og allerede som 3-årig udviklede han unikke stayeregenskaber der bl.a. resulterede i fire sejre i Goodwood Cup (Gr.1) og tre Ascot Gold Cup (Gr.1)-triumfer.

Den syvdobbelte Gruppe-1-vinder Stradivarius på The National Stud i Newmarket.

Hingsten vandt 19 af sine 34 starter og var en sand publikumsfavorit på de engelske baner. Hans sidste sejr blev vundet i 2022-udgaven af Yorkshire Cup (Gr.2), og karrierens sidste start resulterede i et knebent nederlag slået med hoved af arvtageren Kyprios (Galileo) i Goodwood Cup (Gr.1).

Da Mrs Loreen blev konstateret drægtig, forlod hun England og blev opstaldet hos svenske Amelie von Leithner på Haras de Cisai i Normandiet.

Det er hér, det nye hoppeføl er kommet til verden.

Mrs Loreen har, inden Alexandra Granrot og Roger Osberg overtog hende, fået to føl. En hoppe fra 2020 efter Sea The Moon (Sea The Stars), som desværre aldrig nåede til start, og den nu 2-årig hingst Mr Styles (Gale Force Ten), som er gået i træning hos Lennart J:r Reuterskiöld.

Mrs Loreen/Jacob Johansen besejrer Appelina/Jan-Erik Neuroth i Margareta Wettermarks Minneslöpning. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Mrs Loreen/Jacob Johansen besejrer Appelina/Jan-Erik Neuroth i Margareta Wettermarks Minneslöpning. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top