Dansk Hestevæddeløb og Dansk Galop informerer lørdag formiddag om, at det første program i DRs programserie omkring galopsporten er udsat. Afsnittet var programsat til søndag den 26. april og mandag den 27. april, og det vides på nuværende tidspunkt ikke hvornår det forventes vist.
“Vi opfordrer dog stadig til de samme budskaber, som vi kommunikerede ud i går: Vi står sammen som sport, og send al presse og journalister videre til de udpegede talspersoner”, lyder det fra sportens to hovedorganisationer.
Den oprindelige tekst, som Dansk Galop fredag udsendte til sine medlemmer forud for den nu udsatte DR-dokumentar, følger uredigeret herunder:
DR lancerer i den kommende tid en programserie af fire episoder om galopsporten. Serien sætter fokus på en række temaer – herunder hestevelfærd, antidoping og håndtering af sager i sporten.
Første episode kan ses på DRTV fra søndag den 26. april kl. 06.00 og senere på DR1 mandag den 27. april kl. 20.00.
Dansk Galop og Dansk Hestevæddeløb står sammen om håndteringen af programserien og den dialog, der følger. Vi ønsker at tydeliggøre, at vi er én sport med et fælles ansvar – og det håber vi, at I vil støtte op om.
Vi samler naturligvis op på de enkelte episoder og nuancerer de centrale problemstillinger, som programserien berører. Man kan følge dette arbejde på danskhv.dk eller via galopsportens medier.
Bliver I kontaktet af pressen, håber vi at I vil henvise til vores udpegede talspersoner:
Pål M. Tung, administrerende direktør, Dansk Hestevæddeløb
Nick Elsass, bestyrelsesformand, Dansk Galop
Har I spørgsmål til materialet eller vores tilgang, er I meget velkomne til at kontakte Nick Elsass på nick.elsass@gmail.com.
Med venlig hilsen
Dansk Galop & Dansk Hestevæddeløb

























