Årgang ’26: Første afkom ud af Guineas-placerede Wozzy Legend

Blot en uge efter, at hendes mor Mylegend nedkom med en hingst efter Dubai Mile, folede den dobbelte 1000 Guineas-3’er Wozzy Legend lige efter midnat den 18. april en hoppe efter Courage Under Fire. Hoppen er første afkom ud af Wozzy Legend, der som Mylegend ejes af Stald Guldborg og har fast adresse på York Stutteri.


Wozzy Legend (Helmet) er selv første afkom ud af Mylegend (Binary File), og hun nåede desværre kun at få en kort løbskarriere med otte starter, hvoraf hun vandt de to og opnåede et handicap på 79.

Wozzy Legend sejrede i både sit livs første og sidste løb, og derimellem var hun tredje i både den danske og svenske udgave af 1000 Guineas på Klampenborg og Bro Park.


Wozzy Legend og Elione Chaves. Foto: Burt Seeger.

Seneste artikler

Scroll to Top