White Abarrio snød Sovereignty og Journalism i Oaklawn Handicap

Den 7-årige vallak White Abarrio (Race Day) snød favoritterne Sovereignty (Into Mischief) og Journalism (Curlin) i Oaklawn Handicap (G2), der havde samlet et lille, men eksklusiv felt på seks deltagere. Uden tvivl det hidtil stærkest besatte løb i USA i år.


Sidste sæson havde Sovereignty og Journalism delt de tre Tripple Crown-løb med to sejre til Sovereignty og et til Journalism.

White Abarrio var hurtigt ud af startboksen og tog fronten, men overlod den i første sving til Sovereignty og Journalism. White Abarrio lå herefter indvendigt tredje-fjerde ind til opløbet.

Her så det ganske let ud for jockey Jose L. Ortiz, som trak White Abarrio ud i tredje spor, hvorefter han let gik forbi til en to længders sejr foran Sovereignty, der igen havde halvanden længde til Journalism.

White Abarrio trænes af Saffie Joseph Jr, der kunne glæde sig over omregnet små 5 million danske kroner til hesteejerne.

White Abarrio kostede blot $7,500 som åring, og blev som 2-årig gensolgt for $40,000 på Ocala Sales i Florida. I dag har han en samlet præmiesum på mere end 48 millioner kroner.

Seneste artikler

Scroll to Top