fbpx

Den danske hoppebestand øges i Deauville

De danske stutterier er rigt repræsenteret på det netop startede December Mixte auktion i franske Deauville, og allerede på førstedagen blev der købt nye avlshopper til Danmark.


York Stutteri, der for få dage siden købte to hopper i Newmarket, var igen på pletten lørdag eftermiddag hvor de erhvervede sig lot 62, den 5-årige Kingmambo-datter Islande, der er ud af Sadler’s Wells-hoppen Ice Gala.

Den nyindkøbte avlshoppe er nært beslægtet med Stutteri Elverdams hoppe Ice Pool, som igen er mor til det danske 2-årstalent ComX. Islande er købt ifolet med den dobbelte Gruppe-1-vinder Green Tune og skal nedkomme i april 2007. Hammerslaget faldt på 30.000 euro, svarende til ca. 225.000 danske kroner.

Senere på dagen fik Stutteri Hjortebo hammerslag på lot 100, den 14-årige Dancing Dissident-hoppe Fille Dansante, der er halvsøster til avlshingsten Cyrano De Bergerac og Trojan Fen-datteren Last Thought, som har bragt to Listed-placerede afkom. Fille Dansante har selv produceret syv afkom, hvoraf det bedste er den Listed-placerede Village Hop (Shalford).

Andenmoderen Miss Paris vandt selv Fred Darling Stakes (Gr.3) og var tredje i Cheveley Park Stakes (Gr.1), og hun er selv mor til Gruppe-2-vinderen Paris-Turf, den Gruppe-3-placerede Miss Saint-Cloud, samt Miss Longchamp, der har bragt Ascot Gold Cup (Gr.1)-vinderen Arcadian Heights. Fille Dansante startede aldrig selv. Hun er ifolet ved Gruppe-1-vinderen Vettori og kostede 4.000 euro.

Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top