Dansk Galop inviterer til ‘Kick Off-møde’ i Aarhus

Søndag den 6. april kl. 13 inviterer Dansk Galop alle aktive og øvrige interesserede til ‘Kick Off-møde’ på Jydsk Væddeløbsbane. Mødets værter er Dansk Hestevæddeløbs direktør, Pål M. Tung, og Dansk Galops direktør Harald Dørum.


Paddocken på Jyllandsløbsdagen 2024. Foto: GalopSport.

De to nordmænd vil berette om status for galopsporten i Danmark, samt visioner og mål for fremtiden, hvorefter de fremmødte vil få mulighed for at stille spørgsmål.

Dansk Galop byder i forbindelse med mødet på et par stykker smørrebrød og en vand.

“Mødet afholdes samme dag som Jydsk Galophesteejerforenings årlige staldrundgang, som starter kl. 9:30, så der er mulighed for at deltage i begge arrangementer og få en hyggelig forårsdag på Jydsk Væddeløbsbane i galopsportens tegn”, fortæller provinsgaloppens sportschef Henrik Brendholdt.

Tilmelding til arrangementet er nødvendig og gøres senest fredag den 21. marts på mail: hb@danskhv.dk

Brendholdt løfter samtidig sløret for de to første provinsløbsdages propositioner i Aarhus og Odense. Der er planlagt to løb på hver af dagene, og de er udskrevet således:

JYDSK VÆDDELØBSBANE
Fredag den 18. april:

  • Handicap klasse 2 – 1550 meter – Handicap for 3-årige og ældre heste. Vægt: 3-årige minus 20,5, ældre minus 14 kg. Præmiesum 40.000 kr.
  • 3-års løb – 1550 meter. For 3-årige heste. Vægt: 58 kg. Tillæg ved indløbne 100.000 kr plus 5 kg, ved 50.000 kr. plus 3 kg, ved 30.000 kr. plus 1 kg. Præmiesum 30.000 kr.

FYENS VÆDDELØBSBANE
Fredag den 25. april:

  • Handicap klasse 3 – 1800 meter – Handicap for 3-årige og ældre heste. Vægt: 3-årige minus 19 kg, ældre minus 12 kg. Præmiesum 34.000 kr.
  • Handicap klasse 4 –  1650 meter – Handicap for 3-årige og ældre heste. Vægt: 3-årige minus 6,5 kg, ældre lig generalhandicap. Præmiesum 30.000 kr.
Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top