fbpx

Arqana: 4-årig Kodiac-datter til nyt Hjortebo-konsortium

Morten Buskop stod også på tredjedagen af Arqanas Vente de l’Elevage for en handel på vegne at et nyt avlskonsortium med base på Stutteri Hjortebo. Denne gang lot 723, den 4-årige Kodiac-datter Fiore, som blev købt for 9,000 euro i fol ved Prix de l’Abbaye (Gr.1)-vinderen Wooded.


Lot 723, 4-årige Fiore (Kodiac), blev købt for 9,000 euro og er snart på vej til Danmark. Foto: Arqana.

“Jeg har en kæmpe tro på Wooded, og alle trænere som har med hingstens første åringer at gøre, taler varmt om dem”, fortæller Morten Buskop.

Fiore startede fire gange og var bl.a. fjerde i Chantilly, inden hun allerede som 4-årig blev bedækket første gang med den Gruppe-1-vindende Wootton Bassett-søn.

Fiore er ud af den ustartede Kitten’s Joy-hoppe Fangs, som selv er helsøster til både Queen Elizabeth II Challenge Cup Stakes (Gr.1)-vinderen Kitten’s Dumplings, Colonel ER Bradley Handicap (Gr.3)-vinderen Granny’s Kitten og Listed-vinderen Granny MC’s Kitten.

Sidstnævnte har i siden produceret den amerikanske Stakes-vinder Sister Lou Ann og Stakes-placerede Hot Kat.

Udover Fiore er Fangs mor til en 2-årig, endnu ustartet, hingst efter Sea The Stars (Cape Cross) og en hingståring efter Siyouni (Pivotal), som blev solgt for 200,000 euro på Arqanas August Yearling Sale i sommer.

“Det peger hen imod, at Fiore går til Appel Au Maitre næste år. Hun er efter Kodiac, som igen er efter Danehill, og vi har stor tro på det kryds sammen med Appel Au Maitre. Det er samme kryds, som har givet hingsten stor succes hjemme i Skandinavien med hopper efter Academy Award“, konkluderer Buskop.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top