Syv heste dyster i 2025-udgaven af Pramms Memorial (L)

Jägersro byder på intet mindre end 11 løb på søndag, hvor storløbssæsonen for alvor skydes i gang med Pramms Memorial (L) over 1730 meter. Pramms-feltet byder på syv deltagere fordelt blandt tre baner i de tre skandinaviske lande – men hjemmebanen selv har ingen repræsentanter med.


Lulu Tøpholms Hans Andersen. Foto/Copyright: Erika Rasmussen for GalopSport.

Fra Danmark sender Veronika Jandová og Willy Segovia 4-årige Hans Andersen (Frankel), som i sin seneste start vandt Danish Jockey Club Cup (L) på Klampenborg.

Hans Andersen får følgeskab af Bent Olsen-trænede Pjerrot (Hard Spun), der sæsondebuterede med en tredjeplads i ITM Spring Mile (L) bag Niels Petersen-trænede Havandi (Le Havre) og Annike Bye Hansens Aphelios (Kodiac).

Havandi og Silvestre De Sousa ved andenpladsen i Lincoln Race på Meydan. Foto/Copyright: Erika Rasmussen for GalopSport.

Både Havandi og Aphelios er med igen, og det samme gælder Bro Park-gæsterne Twirling Ghost (Twirling Candy) og Falkor (Barocci), som ligeledes var med i ITM Spring Mile forrige søndag.

Niels Petersen sender foruden Havandi også danskejede Lord Mountbatten (Connect) ud i Pramms Memorial (L), og interessant nok har Carlos Lopez valgt at ride ham frem for Havandi.

En anden interessant betragtning forud for dette års Pramms Memorial (L) er, at der ikke er en eneste genganger fra sidste sæsons udgave, hvor Stroxx Carlras (Footstepsinthesand) vandt foran Plantstepsdream (Planteur) og Chianti (Zarak).

Der ser mere eller mindre ud til at være sket et generationsskifte på blandt dirt-milerne i Skandinavien.

Lord Mountbatten og Carlos Lopez. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.

Jägersro Sprint, som efter mange år som Listed Race har mistet sin internationale Black Type-status, får seks heste til start over 1200 meter.

Fredrik Reuterskiölds 4-årige Lamborghini BF (Holy Roman Emperor) skal forsøge at følge op på sin massive sæsondebut, og han møder Nina Lensviks El Guanche (Power), Roy Arne Kvislas Aurinko (Karakontie), Niels Petersens Rockofthemountain (U S Navy Flag), Maria Johanssons Lost My Sock (Bungle Inthejungle) og Veronika Jandovás Finn’s Charm (Kingman).

Lamborghini BF. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Søndagen i Malmö byder også på tre højinteressante 3-årsløb over henholdsvis 1200, 1600 og 2200 meter.

Over de 1200 meter giver Nina Lensvik sæsondebut til Morecentsfrom KY (Goldencents), og over de 1600 meter skal Niels Petersens svenske vinterfavorit War Bear (Kodi Bear) for første gang testes på dirt.

Morecentsfrom KY. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top