Nyheder om galopsport i Danmark, Sverige og Norge siden 1997 · Horse racing news from Denmark, Sweden and Norway since 1997 · In EnglishPå dansk

Kalpana gjorde det igen i Yorkshire Oaks (Gr.1)

5-årige Kalpana vandt torsdag sin fjerde Gruppe 1-sejr. Yorkshire Oaks var et stærkt besat opgør for hopperne, med bl.a. sidste års andenhest i Prix de l’Arc, Minnie Hauk (Frankel), og dette års vinder af Irish Oaks, Johanna Walsh (Sea The Stars).

5-årige Kalpana vandt torsdag sin fjerde Gruppe 1-sejr. Yorkshire Oaks var et stærkt besat opgør for hopperne, med bl.a. sidste års andenhest i Prix de l’Arc, Minnie Hauk (Frankel), og dette års vinder af Irish Oaks, Johanna Walsh (Sea The Stars).


Løbet blev lidt atypisk med Sugar Island (Dubawi) og Ronan Whelan i front med op mod 20 længder det meste af vejen, men i opløbet var alle kræfter brugt op og feltet kom stormende. Kalpana (Study Of Man) vandt akkurat med et kort hoved foran Sparan Nua (Dawn Approach).

Bemærk, at Kalpana er trænet af Andrew Balding og havde irske Colin Keane i sadlen. Det var samme konstellation, der onsdag vandt Juddmonte International Stakes (Gr.1) med Item (Frankel). De to kan se frem til et kæmpehop på næste uges TRC World Ranking med to Gruppe 1-sejre.

For den svenske ejer af Lanwades Stud, Kirsten Rausing, er det også et kæmpe scoop, da Kalpana er efter hendes hingst Study Of Man (Deep Impact), der i forvejen er i Top 20 i Europa.



Kæmpe opmuntring for George Boughey og Billy Loughnane

For nylig blev det annonceret, at en af årets største stjerner i europæisk galopsport, Bow Echo (Night Of Thunder), stopper løbskarrieren.

Men for hans træner George Boughey og jockey Billy Loughnane var der stor opmuntring torsdag, da Libertango (No Nay Never) vandt Lowther Stakes (Gr.2) for 2-årige hopper.

Libertango sejrede med en halv længde foran Star Of State (State Of Rest), der trænes af Joseph O’Brien. Libertango har nu tre sejre og en andenplads i fire starter, og er vel på toppen af årgangen lige nu.


Oisin Murphy

Jeg bemærker også, at uden for storløbene var jockey Oisin Murphy i den grad på pletten med tre vindere. Løbene var ikke bare almindelige handicaps, men med førstepræmier på over £50.000. Alle tre var for Andrew Balding, der med Kalpana dermed havde fire vindere på dagen.

Oisin Murphy er nummer to på den britiske jockeystatistik, men langt fra den suveræne Billy Loughnane.

Spørg Sprinter

Hvad har du gået og tænkt på?

Ask Sprinter

What have you been wondering about?

Scroll to Top