Skandinavisk galopsport fik endnu et stort, internationalt resultat på Meydan, da The JC Organizations 3-årige War Socks sluttede på tredjepladsen i Super Saturdays Jumeirah 2000 Guineas (L). Kameko-sønnen var slået med lidt over syv længder af Godolphins Ruling Court med William Buick i sadlen.

Det var første start over 1600 meter for War Socks, som i sine to første starter var ude over 1200 meter på Meydans græs.
De ekstra 400 meter viste sig kun at være en fordel for den fukse hingst, som løbet meget urutineret i begyndelsen af opløbet, men sidenhen afsluttede stærkt for Carlos Lopez og tog tredjepladsen bag førnævnte Ruling Court (Justify) og The Fingal Raven (Mehmas).
Niels Petersen-trænede War Socks sikrede 80,000 AED – tilsvarende ca. 160.000 danske kroner – for tredjepladsen i Listed-opgøret.
Se Jumeirah 2000 Guineas (L) herunder: