Theonello suveræn vinder af Svenskt Derby Consolation

Stall Perlen, Jan-Erik Neuroth og Sandro de Paiva fik en perfekt indledning på den svenske Derbydagens storløbsprogram, da 3-årige Theonello galopperede i mål som en overlegen vinder af Svenskt Derby Consolation.



Appel Au Maitre-sønnen vandt med syv længders afstand til Cathrine Erichsens duo Juniper Fox (Juniper Tree) og A Million Dreams (Moohaajim).

Med Niels Petersen Glendevon (Gleneagles) på fjerdepladsen satte de norsktrænede heste sig dermed på de fire første pladser i opgøret, som havde en førstepræmie på 125.000 svenske kronor.


Theonello og Sandro de Paivar stormer mod sejren i Svenskt Derby Consolation. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Theonello er både ejet og opdrættet af Bente og Magne Jordangers Stall Perlen, og han er søn af ægteparrets tidligere 2-årsstjerne Taja (Lord Of England).

Den fukse vallak kom ind i Svenskt Derby Consolation med et handicap på 77, og han opretholder fortsat også engagement i Bet25 Dansk Derby på Klampenborg den 2. august.


Stall Perlens Bente Jordanger med sin egenopdrættede Consolation-vinder Theonello. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Seneste artikler

Scroll to Top