Twirling Ghost afrundede eventyrlig Derbydag for Kvisla og Gråberg

Med sin sikre sejr i Valley Chapel Memorial (L), afrundede 5-årige Twirling Ghost en forrygende svensk Derbydag for Roy Arne Kvisla og Per-Anders Gråberg, der sammen tog sig af tre af storløbene, samt hentede en tredjeplads i selve Derbyet.



Efter tidligere på dagen at have vundet Malmö Stads Pris med Kodiaction (Kodiac) og Zawawi Cup (L) med Aurinko (Karakontie), fuldførte Kvisla og Gråberg deres hattrick i det 1730 meter lange Valley Chapel Memorial (L).

Hér nedkæmpede Twirling Ghost (Twirling Candy) længe førende Lord Mountbatten (Connect) med en sikker længde og sikrede sig førstepræmiens 450.000 svenske kronor til Stall Poulard HB – som også står bag Kodiaction.

På tredjepladsen fulgte favoritten Aphelios (Kodiac) før First Constitution (Constitution) og den sidste præmietager Stroxx Carlras (Footstepsinthesand).


Twirling Ghost og Per-Anders Gråberg vinder Valley Chapel Memorial (L) foran Lord Mountbatten. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Twirling Ghost og Per-Anders Gråberg på vej tilbage efter sejren i Valley Chapel Memorial (L). Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Seneste artikler

Scroll to Top