Fra hestens millioner år gamle forfader til Bing Crosbys utålmodige opsang ved jernbanesporet – kuriøse fakta fra RaceTimes arkiv.
Fra urhest til fuldblod
Hesten stammer fra et lille rævelignende dyr, hyracotherium, som levede i Asien for cirka 70 millioner år siden. På den tid var Asien forbundet med Amerika ved Beringstrædet i nord.
Det lille dyr vandrede over til Amerika og udviklede sig til et hestelignende dyr, omtrent så stort som en ræv og med fire tæer. Eohippus – som den hed – blev lidt efter lidt til nutidens hest, Equus caballus.
Den vandrede tilbage til Asien og spredte sig dér. I Amerika uddøde den imidlertid, men blev genindført af de spanske kolonister i 1500-tallet.
Heste i tal
Om heste i almindelighed kan fortælles, at Danmarks mindste nulevende hest er 50 cm høj, hedder Betterøv og bor i Silkeborg.
En hest tisser op til 10 liter hver dag. Heste kan ikke kaste op. Hestens tænder holder aldrig op med at vokse, og heste har bedre hukommelse end elefanter.
Det hurtigste, en hest nogensinde har løbet, er 88 km/t – og det var naturligvis en galophest.
Endelig: Heste har de største øjne af alle landlevende dyr.
Stamfædrene og General Stud Book
Normalt regnes Darley Arabian, Godolphin Arabian og Byerley Turk for at være stamfædrene til alle fuldblodsheste. Der var dog også andre – men ikke nær så indflydelsesrige – hingste, der blev importeret fra Orienten.
Blandt dem skal nævnes Alcock’s Arabian og Curwen’s Bay Barb samt Brownlow Turk, som er væsentligt ansvarlig for de skimlede fuldblodsheste.
I alt regner man med, at cirka 160 heste af orientalsk afstamning har været med til at skabe racen. I 1791 blev General Stud Book etableret – bogen, hvor alle fuldblodsheste registreres den dag i dag.
Hvor end i verden man ser en fuldblodshest, er den opført i General Stud Book, der findes i fuldblodssportens mekka, Newmarket i England – som er og altid vil være fuldblodssportens centrum.
Frankrig kommer med
Allerede i 1775 afholdt man de første væddeløb i Frankrig på Plaine des Sablons i nærheden af Paris – men det var ikke med fuldblodsheste. Franskmændene begyndte først at importere dem fra England i 1817, hvor man lagde ud med en række avlshingste.
Det tog dog et godt stykke tid, inden interessen for sporten bredte sig, og først i 1834 oprettede man Société d’Encouragement pour l’Amélioration des Races de Chevaux en France – som alle ved: den franske Jockey Club. Derefter gik det hurtigt, og franskopdrættede heste vandt mange løb i England. Ja, endog så mange, at en franskopdrættet og -ejet hest var den mest vindende i 1876.
Det kunne englænderne ikke lide. Første Verdenskrig ødelagde næsten det franske opdræt, mens man slap lettere gennem Anden Verdenskrig – og det på trods af, at tyskerne, da de indså, at slaget var tabt, tog en række af de bedste franske avlshingste ud af deres stalde, skød dem og lod dem ligge i en grøft. Hvis ikke vi kan få dem, skal andre ikke have dem. Ufattelig stupiditet!
Bing Crosbys opsang
Bing Crosby var hesteejer i stor stil. Men da hestene i en periode mildest talt havde løbet dårligt, fik han træneren og personalet til at trække samtlige heste ned til et jernbanespor, hvor ekspressen drønede forbi med jævne mellemrum. Og da ekspressen kom for fuld drøn, råbte Crosby til hestene: “Det er noget i den stil, jeg har i tankerne!”
Denne artikel er fra RaceTime Magazine nr. 1, 2017, og genudgives her som en del af GalopSports arkiv.
