fbpx

Breeders’ Prize Classic-feltet skrumpede ind til 10

Fredag havde Øvrevoll starterklæring til Oaks-dagen den 13. oktober, hvor også de tre udsatte storløb Breeders’ Prize Classic, Norsk Jockeyklubs Sprintløp og Arnfinn Lunds Mindeløp (L) er på programmet igen.


Good Fortune ved sejren i Breeders’ Trophy Classic foran Iron Butterfly og Hollywoodboulevard. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.

Oprindeligt var 15 deltagere klar til at dyste om den samlede præmiesum på næsten en million norske kroner, men en række af hestene har undervejs fået andre opgaver, og det betyder, at kun to tredjedele af det oprindelige felt er med på onsdag.

To af hestene der forlod Breeders’ Prize Classic-feltet er Niels Petersens danskejede- og opdrættede hopper Brunello (Appel Au Maitre) og Good Life (Appel Au Maitre), som i stedet er blevet flyttet over i Norsk Oaks, der rides lidt senere samme dag.

Hér skal de blandt andet møde Wido Neuroths nykårede svenske St. Leger-vinder Lot Of Joy (Camelot) og Tina Mortensens Flambeau Rouge (Dutch Art) i et felt der kun tæller syv navne.

Blandt de tilbageværende navne i Breeders’ Prize Classic er først og fremmest Søren Jensens Good Fortune (Appel Au Maitre) og Niels Petersens duo Iron Butterfly (Swipe) og Hollywoodboulevard (Wilshire Boulevard), som senest besatte de tre første pladser gennem mål i den svenske pendant i september.

Øvrevoll har ikke mindre end 11 løb på onsdagens program, der indledes kl. 11:55 med et 2-årsløb og afsluttes kl. 16:10 med et forhindringsløb.

To af opgørene rides på sandbanen, de ni øvrige på græsset.



Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top