Bet25 Dansk Derby: Startsporene på plads – fotos fra lodtrækningen

Fredag eftermiddag blev der trukket lod om startsporene til Bet25 Dansk Derby. Jägersro-træner Nathalie Johnsson, som er eneste svenske repræsentant i Derbyet med danskejede Sir Diamond, valgte spor to til Kriteriumsvinderen.


Nathalie Johnsson kan blive den første svenske amatørtræner siden Karl Peter Andersen (Kalle Dansk), der sadler en vinder af Dansk Derby. Foto: Burt Seeger.

Det hører uden tvivl til sjældenhederne, at kun en enkelt svensktrænet hest stiller til start i Derbyet på Klampenborg.

Til gengæld er der rig repræsentation fra Norge, hvorfra Cathrine Erichsen både kommer med Big Chance (Sporting Chance) og Juniper Fox (Juniper Tree). De to staldkammerater fik henholdsvis spor fem og tre.

Niels Petersen sadler ligeledes to deltagere i form af Glendevon (Gleneagles) og Grab The Moment (Go Go Gadget), som fik spor 10 og 14.

Endelig kommer Jan-Erik Neuroth med den svenske Derby Consolation-vinder Theonello (Appel Au Maitre), som springer af fra spor syv.

Fra Aarhus kommer Lea Olsen med sine Guineas-vindende hopper Zarina (Appel Au Maitre) og Wiggle Wine (Go Go Gadget), som fik spor seks og otte.


Rikke Rohbach Bonde har tre chancer for at vinde sit første danske Derby. Hun har allerede vundet i både Sverige og Norge med Stroxx Carlras. Foto: Burt Seeger.

Rikke Rohbach Bonde har hele tre deltagere med – Tools Carlras (Al Shemali) i boks nummer ni, Firstof All (Juniper Tree) i nummer 13 og Go Go Flame (Go Go Gadget) yderst i nummer 15.


Bent Olsen har tre deltagere med i Bet25 Dansk Derby. Foto: Burt Seeger.

Bent Olsen har ligesom Rikke Bonde tre deltagere med. Next Target (Harry Angel) har fået det inderste spor, Sandhurst (Havana Gold) starter fra boks nummer fire, og Diplomático (Al Shemali) fra boks nummer 11.


Kasper Vang er medejer af Diplomático, som skal springe af fra spor 11 næste lørdag. Foto: Burt Seeger.

Endelig er der Bettina Andersen-trænede Golden Dreams (Girolamo), som delejer Majbritt Hjort valgte boks nummer 12 til.


Majbritt Hjort er medejer af Bettina Andersen-trænede Golden Dreams. Foto: Burt Seeger.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top