Synes du også at hestevelfærd skal have topprioritet? Så er du måske lige den, vi mangler i vores fantastiske team.
Healthy Horse er en stor stald, hvor vi har ca. 40 heste. Størstedelen er galopheste, men udover dette har vi en wellness stald til genoptræning af heste, vi tilrider/træner og vi har et stutteri, hvor vi avler fuldblodsheste, der får ca. 4 føl om året.
Hestene på stedet er vores hverdag og vores liv. Vi lever og ånder for heste og vi søger en ligesindet, der i samme grad har ”heste i blodet”.
Vores hverdag er alsidig:
- Vores galopheste skal rides hver dag og trænes til løb.
- I sæsonen vil der ofte være løb flere gange i løbet af ugen, så dette er lige så meget en livsstil som et job.
- I vores wellness afdeling har vi aquatræning, spa, vibrationsgulv, cryo, Bemer, saltkabine m.m.
Hos os er hestevelfærden som sagt i højsædet og vi går op i, at alle heste får individuel behandling og bliver forstået og hørt.
Vi ved, at ingen heste er ens og vi er meget opmærksomme på, at alle hestene har det godt og har lyst til at arbejde sammen med os.
Den person vi søger, skal være derfor være fleksibel og have lyst til at deltage i alle gårdens aktiviteter.
Du skal være modig, have gå på mod, være stabil og fysisk og psykisk stærk – og naturligvis dele vores tilgang til hestene herude.
Det er et plus, hvis du allerede har erfaring med noget af det ovennævnte, men det er ikke et ‚must‛. Hvis der er dele af det nævnte, du endnu ikke kan, så kan vi lære dig op.
Vi tilbyder fra 25-37 timer i et positivt staldmiljø, hvor du vil blive støttet i at udvikle dig og indgå i et erfarent, positivt, hjælpsomt og åbent team – og ikke mindst en hverdag med fantastiske heste.
Løn efter kvalifikation.
Al henvendelse vil blive behandlet med fuld diskretion.
Vi tager også imod elever. Lige nu har vi også 2 åbne praktikpladser.
Er det noget for dig, så send en mail på info@healthyhorse.dk
Sandie Bregnager Kjær
Healthy Horse
Marbækvej 6
4050 Skibby