Nye indrejseregler til Storbritannien fra 2. april

Flere store engelske auktioner står for døren i løbet af april, heriblandt både Tattersalls Craven og Guineas Breeze Up i Newmarket, samt Goffs’ Breeze Up i Doncaster. Når du skal rejse til England næste gang, skal du være opmærksom på de nye indrejseregler for ikke at blive afvist i paskontrollen.


Foto: © Sarah Farnsworth // Goffs UK 2016.

Fra 2. april 2025 skal alle europæiske statsborgere – Irland undtaget – nemlig ansøge om en ‘Electronic Travel Authorisation’ – også kaldet ‘ETA’ – hos de engelske myndigheder, når man ønsker at rejse ind i Storbritannien.

Konceptet er stort set det samme som når man udfylder sin ‘ESTA-erklæring’ ved indrejse til USA.

Det hele foregår online, og man skal sørge for at have både sit pas og betalingskort ved hånden, da ansøgningen koster ca. £10 at sende.

Godkendelsen tilsendes umiddelbart efter til din mailadresse, og herefter er ETA’en gyldig i to år.

På linket herunder kan du læse mere om Electronic Travel Authorisation og udfylde ansøgningen.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top