DM for Galopryttere ændres til ‘Danish Open’

Provinsgaloppen har igennem de senere år afholdt et DM for galopryttere på Jydsk Væddeløbsbane. Et mesterskab for de ni oftest sejrende dansk-licenserede ryttere i den forgangne sæson på de danske baner. Nu ændres reglerne, og mesterskabet åbnes for ryttere med skandinavisk licens.


Oliver Wilson. Foto: Burt Seeger.

Sidste år kom ryttere med kun én til to sejre med til DM. Jeg har sammen med Jydsk Galophesteejerforenings bestyrelse besluttet, at vi i 2025 vil prøve at højne standarden, og derfor åbnes konkurrencen nu for ryttere med skandinavisk licens”.

“Navnet ændres også fra DM til Danish Open. Propositionerne til løbene er uændret og der er stadig 10.000 kroner til den vindende rytter, 5000 kroner til nummer to og 3.000 kroner til nummer tre”, fortæller Henrik Brendholdt fra Provinsgaloppen og fortsætter:

”Vi er godt klar over, at det ikke er alle fra top ni der kommer til Aarhus mandag den 11. august. Men vi håber da, at flere af toprytterne vil slutte op om arrangementet. Der er trods alt 10.000 kroner i førstepræmie, samt ridepenge og procenter at de seks galopløb på dagen at kæmpe om”.

Hvis drømmescenariet sker at alle rytterne kommer, vil Danish Open 2025 bestå af følgende ryttere:

Carlos Lopez (35 sejre), Oliver Wilson (31 sejre), Evelina Rönnlund (22 sejre), Nicolaj Stott (20 sejre), Elione Chaves (17 sejre), Melissa Vesterholm (13 sejre), Jacob Johansen (12 sejre), Annie Nilsson-Lindahl (11 sejre) og Maikel Narvaez Bravo (11 sejre).

De to første reserver er: Kelvin C Belcourt (10 sejre) og Lucas Conceicao (9 sejre).

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top