Finn Blichfeldt – alias Mr Ascot – var onsdag eftermiddag både repræsenteret på Meydan i Dubai og i franske Chantilly. På Meydan var Blichfeldts 3-årige Willoch i aktion sammen med staldkammeraten Ferrari BF, og i Chantilly var ligeledes 3-årige Gusto først over stregen for træner Pia Brandt.

Willoch (War Of Will) og Ferrari BF (Mo Town) var ude over 1000 meter dirt i det første af eftermiddagens Trials, og hér var sidstnævnte bedst gående i mål som tredje på tre længders afstand af Local Dynasty (Dubawi).

Willoch var dog ikke langt efter på syvendepladsen, lidt mere end fem længder bag Local Dynasty.
Onsdagens Trial kan ses herunder.
Lidt forinden kunne Finn Blichfeldt glæde sig over at 3-årige Gusto (Zarak) sejrede i et velbesat maidenløb over 1900 meter i Chantilly.
Gusto, som er halvbror til Blichfeldts femdobbelte vinder Clavus (City Light), vandt i hændenre på Cristian Demuro med en halv længdes afstand til Al Shaqabs Alam (Zelzal) og Wertheimers Conspirator (New Bay).
En sejr der var €21,612 værd – altså en maidensejr omregnet til 230.000 svenske kronor.

























