fbpx

Nyt hingsteføl ud af superhoppen Shaisa på Meridian Stutteri

Natten til den 6. april nedkom den tidligere skandinaviske championhoppe Shaisa med et hingsteføl efter Royal Experiment på det norske Meridian Stutteri, hvor danske Anne-Lise Riis Jensen er stutterimester.


“Det er et flot hingsteføl. Han er fuks nu, men bliver med tiden grå ligesom sin far Royal Experiment”, fortæller Anne-Lise om det nyfødte føl.

Shaisa vandt 16 af sine 44 starter, heriblandt både Mowerinaløb, Altamiralöpning, Sofierolöpning, Coolmore Matchmaker Stakes to gange, Scandinavia Cup to gange, Lanwades Stud Stakes, Peugeot Pokalløb for Hopper (L) og Semb Hovedgård Hoppeløp to gange.

Shalford-datteren indløb over 2,7 millioner kroner i sin fantastiske karriere for Wido Neuroth, inden hun gik i avlen i 2003. Hendes klassiske kandidat i 2008 er Academy Award-sønnen Schubert, der i fjor var vinder på Øvrevoll og desuden blev anden i Norsk Mesterskap for 2-åringer.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top