fbpx

Nightingale kan vokse med opgaverne – Outsider i Breeders

Final Appearance-datteren Nightingale havde en noget svingende sæson i fjor, hvor hun dog i glimt viste høj klasse – blandt andet med hendes sejr i Oaks-testen Fabellaløb, hvor hun på en let sommerbane legende let forsvandt væk fra sine konkurrenter i opløbet og besejrede den senere norske Oaks-vinder Rue d’Alsace med en længde.


Siden fulgte Nightingale op med andenpladsen bag Shangri La i selv Dansk Oaks, inden hun sluttede uplaceret i årets to sidste starter mod ældre heste, heriblandt i Sceptre Stakes. Og netop Sceptre Stakes hører til blandt hovedopgaverne i 2006 for hoppen, der siden hun kom i træning som 2-årig har været i Inge-Mette Dejgaards varetægt på Klampenborg.

“Vi må ud og prøve kræfter mod de bedste hopper fra 1800 meter og op, så det bliver i løb som Fawzia Stakes og Sceptre Stakes at hun skal bekende kulør. Men allerførst gælder det naturligvis om at få hende fit til Dansk Breeders Cup i maj, hvor hun med lidt yderligere udvikling ikke skal afskrives på forhånd”, fortæller Inge-Mette Dejgaard.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top