Klampenborg-træner Lars Kelp havde igen i år en flot svensk Kriteriumsdag, og foruden Sirius’ stærke afslutning til tredjepladsen i dagens bedst betalte løb, trak Kelp sig for anden gang på tre år sejrrigt ud af det internationalt vigtigste opgør – Jockeyklubbens Avelslöpning (L) over 2400 meter for de 3-årige og ældre hopper.
For to år siden var det med La Petite Chinoise, men denne gang var scenen overladt til Exit To Nowhere-datteren Mrs Moneybags, der ovenpå en flot sæson med andenpladser i både Svenskt og DanskOaks, fuldt fortjent fik kronet året med en overlegen sejr i karrierens første Black Type-forsøg. Som forventet tog Halfsong/Kim Andersen teten fra start, og Scandinavian Open-vinderen fik lov til at bestemme tempoet hele vejen ind på opløbsstrækningen, hvor Fredrik Johansson avancerede op indvendigt fra sidstepladsen på Mrs Moneybags.
Udvendigt for Halfsong angreb norske BornTo Win/CarlosLopez, men at have tilbragt året i England har bestemt ikke gjort Fredrik Johansson ringere, og da en lille åbning viste sig imellem Halfsong og Born To Win skød Johansson frem mellem hestene med Mrs Moneybags, der uden problemer strøg forbi og siden trak fra fra til en let sejr på små fire længder. Halfsong holdt sikkert hjem til andenpladsen før Born To Win, der var langt foran Fantastic Reign og Nightingale på de sidste præmiepladser, mens Mrs Moneybags’ staldveninde La Petite Chinoise måtte afslutte karrieren med en placering lige uden for præmierækken.
Mrs Moneybags har været matchet til perfektion af LarsKelp, og den endelige bonus blev en Listed-sejr som avlsmæssigt kan blive “guld” værd for hoppens norsk/danske ejere i Joint Venture. Der tales om måske allerede til næste år at Mrs Moneybags skal forsøges over forhindringerne i England, men man kan kun krydse fingre for at hoppen til næste år får lov til at udvikle sig yderligere og udnytte den chance hun har for at blive Skandinaviens nye stayer-dronning.
Halfsong startede for tooghalvtredsindstyvende gang i karrieren, og Songline-datteren ville med sikkerhed tjene 50.000 kroner for bare at gennemføre løbet idet hun var feltets eneste svenskopdrættede hoppe. De 50.000 kroner løb ind på præmiekontoen sammen med andenpladsens 64.250 kroner, hvilket betød at jernhoppen endnu engang tjente over 100.000 kroner til den i forvejen svulmende præmiekonto. Læg dertil den svenske opdrætter-bonus på 10.000 kroner – ja, så fik tjente Halfsong faktisk næsten lige så mange penge som Mrs Moneybags!
Lars Kelp hentede endnu en sejr i Malmö, nemlig med den 2-årige debutant Moon Life, der under EspenSki med største lethed vandt Mårtenlöpning over 1200 meter foran favoritten Troo Lies/Yvonne Durant.
Også Kristina B. Nielsen tog en sejr med hjem tilDanmark i form af araberhesten Bareur Kossack, der vandt for anden gang i lige så mange starter efter han blev importeret fra Holland. Dina Danekilde var i sadlen på Bareur Kossack, som let med en halv længde henviste Exir/Sarah AnnJackson til andenpladsen.