Magtdemonstration af Mount Kilimanjaro i Lanwades Stud Pokalløb (L)

Jubilæumsudgaven af Klampenborgs ærværdige Pokalløb blev en ren magtdemonstration, da Mount Kilimanjaro vandt med fem længder for Niels Petersen og Carlos Lopez.


The Lanwades Stud Pokalløb (L) blev afviklet for 125. gang på Derbydagen, og jubilæumsopgøret om 400.000 kroner fik en vinder af international klasse: Stall Zuccinis Mount Kilimanjaro (Siyouni) vandt suverænt med fem længder som storfavorit – Niels Petersens og Carlos Lopez’ tredje fælles sejr på dagen.

Den 4-årige franskfødte hingst mødte i efteråret nogle af Europas allerbedste, da han var ude i både Irish Champion Stakes og Champion Stakes, og han kom til Klampenborg med friske sejre i Danish Jockey Club Cup og Stockholms Stora Pris, samt senest en tredjeplads over 2400 meter i Oslo Cup (L).


Mount Kilimanjaro og Carlos Lopez trækker fra Silver Legend og vinder Lanwades Stud Pokalløb (L). Foto: Johanna Friberg.

Hjemmebanens Silver Legend (Dark Angel) leverede endnu en hæderlig storløbspræstation som anden for Bettina Andersen og Jules Mobian, mens Jan-Erik Neuroths Icon Bling (Lope De Vega) sluttede stærkt af til tredjepladsen for Oliver Wilson.

Førstepræmien var 220.000 kroner værd for Wibecke Nagell-Erichsens Mount Kilimanjaro, som vi højst sandsynligt næste gang får at se i Marit Sveaas Minneløp (Gr.3) hjemme på Øvrevoll.


Mount Kilimanjaro og Carlos Lopez vinder Lanwades Stud Pokalløb (L). Foto: Johanna Friberg.

Mount Kilimanjaro, Carlos Lopez og Niels Petersen efter sejren i Lanwades Stud Pokalløb (L). Foto: Johanna Friberg.

Wibecke Nagell-Erichsen, Niels Petersen og agent Edgar Byrne tager sammen med Lanwades Studs repræsentant Kristina Andersson imod Mount Kilimanjaro og Carlos Lopez efter sejren i Lanwades Stud Pokalløb (L). Foto: Johanna Friberg.

Glæde på sejrspodiet efter Lanwades Stud Pokalløb (L). Fra venstre mod højre: Kristina Andersson, Niels Petersen, Wibecke Nagell-Erichsen og Edgar Byrne. Foto: Johanna Friberg.

Seneste artikler

Scroll to Top