Fredrik Reuterskiöld-trænede Lamborghini BF svarede sammen med Elione Chaves for en stor præstation i fredagens King George Watar Stakes (Gr.2) over 1000 meter på Goodwood. Hästgruppen i Lunds 5-årige topsprinter gjorde sit odds på 33/1 til skamme og var slået med under tre længder i mål af vindende American Affair.
Lamborghini BF (Holy Roman Emperor) sprang som altid stærkt af og lå helt fremme med pacen på “far side”.
Det 15 heste store felt spredte sig i to kolonner på hver sin side, og til slut var det ‘stands side’ der vandt da American Affair (Washington DC) og Paul Mulrennan fangede Rumstar (Havana Grey), Time For Sandals (Sands Of Mali) og Asfoora (Flying Artie).
Lamborghini BF så over de sidste 100 meter ud til at have en reel chance for at beholde femtepladsen, men han blev til slut overspurtet med en halv længder af Jm Jungle (Bungle Inthejungle) nærmest publikum.
Sjettepladsen i Gruppe-2-opgøret var £4,050 værd for Lamborghini BF, der kom med tre Listed-sejre på stribe fra de svenske baner.


























