Se anmeldelserne til Aalborg, lørdag den 8. august

Aalborg er klar med anmeldelserne til årets store galopdag den 8. august. En dag, der byder på opgør med både Racing Arena Champion Stakes om 120.000 kroner, Elkær Stutteri Fuldblodsfonds Ærespræmieløb om 60.000 samt den første afdeling af den nystiftede Elkær Stutteri Fuldblodsfonds 3-årsserie.


Den nye 3-årsserie omfatter fire afdelinger med en på hver af de danske baner, Odense, Aarhus, Aalborg og Klampenborg.

Bonusordningen virker således, at der gives point til de tre først placerede heste i disse fire løb (totalisatorrækkefølgen), og de heste som har indsamlet flest og næstflest point ved sæsonafslutningen, tildeles bonusbeløb på henholdsvis 50.000 kr. og 25.000 kr.

Pointfordelingen vil være 60 point til de vindende heste i hvert af løbene, 25 point til anden hestene og 15 point til tredjehestene. Ved pointlighed blandt to eller flere heste, så deles bonuspræmien blandt de heste der er pointlighed.

Bonusberettiget er de ejere, der står registeret som ejer i hestens sidste start i løbsserien.

Der starterklæres til Champion Stakes-dagen i Aalborg på mandag den 3. august mellem kl. 8:30 og 10:00.


Seneste artikler

Scroll to Top