fbpx

Arqana: Dansk handel til 75,000 euro på førstedagen af August Yearling Sale

Morten Buskop fik en god start på sæsonens første åringsauktion i Deauville, da han på førstedagen af Arqanas August Yearling Sale fik hammerslaget på 75,000 euro for lot 31, en brun hoppe efter Bated Breath ud af en vindende søster til Lancashire Oaks (Gr.2)-vinderen The Black Princess.



Hoppeåringen blev købt til en ny ejerkonstellation bestående af Lady O’Reilly og Mr James Keith Fielden.

Sidstnævnte har igennem mange år resideret i Danmark og er bl.a. også kunde i stalden hos Bettina Andersen som ejer af Derby Day Sprint-vinderen Never Pass Me (No Nay Never).

“Det er en dejlig hoppe efter en ‘hot’ hingst, og det bliver en sjov og interessant ny ejerkonstellation. Åringen går i træning hos Gavin Hernon i Chantilly, hvor Jim i forvejen har haft succes med Siyouni-datteren Miarka“, fortæller Morten Buskop lørdag aften.

Der resterer endnu to dage af Arqanas August Yearling Sale, hvor Godolphin allerede har sat sig igennem med købet af lørdagens dyreste lot – en brun hingst efter Shamardal (Giant’s Causeway) ud af Gruppe-3-vinderen Lady Frankel (Frankel), der selv er halvsøster til bl.a. Lope De Vega (Shamardal).

Hammerslaget faldt på 1,6 millioner euro.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top