Mandag anmeldes der til en række storløb for ældre heste

Mandag den 9. marts er der anmeldelsesfrist på en række af Klampenborgs storløb for de ældre heste – heriblandt de tre Listed-opgør Danish Jockey Club Cup, Lanwades Stud Pokalløb og Zawawi Sprint Cup.

Aphelios og Elione Chaves vinder Zawawi Sprint Cup (L) foran stærkt afsluttende Great Wish med Carlos Lopez. Foto: Burt Seeger.

Desuden er der også deadline på Stutteri Stork Skandinavisk Grand Prix samt hoppernes Elkær Stutteri Fawzia Stakes og Sceptre Stakes.

Klampenborg har udskrevet en ny proposition til Scandinavian Open Championship, som fra i år er nedgraderet fra Gruppe-3 til Listed Race, og samtidig har fået sænket præmiesummen til 350.000 DKK.

Propositionen ser nu således ud:

SCANDINAVIAN OPEN CHAMPIONSHIP (L), 2400 gr
350.000 kr.
(200.000-78.000-37.000-22.500-12.500)
Ærespræmie til vindende hests ejer
For 3-årige og ældre heste
Vægt: 3-årige 51,0 kg, ældre 58,5 kg.
Tillæg: Heste der siden 1. januar 2025 har vundet: Et eller flere Gruppe 3 løb: + 1.0 kg. Et eller flere Gruppe 2 løb: + 2.0 kg. Et eller flere Gruppe 1 løb: + 3.0 kg.

Indskud: 7.000 kr.
1. man 30. marts: 2.300 kr.
2. man 20. april: 2.300 kr.
Ved starterklæring: 2.400 kr.

Meldes: Mandag 30. marts
Starterklæres: Mandag 18. maj kl. 09.30
Rides: Lørdag 23. maj

Anmeldelsesfristen kan forlænges ved for få anmeldelser. Der kan efteranmeldes til løbet frem til onsdag den 13. maj mod erlæggelse af 30.000 kr. plus starterklæring.

Seneste artikler

Scroll to Top