GalopSport viste for nogle dage siden en statistik over de bedste opdrætterlande i verden. Statistikken i dag vil vise hvor det sportslige niveau er højest og hvor de bedste heste er i træning, og jeg har igen benyttet ”Longines World Horse Ranking” som målestok.
Som med opdræt er statistikken baseret på de 10 højest ratede heste i 2025. Her er Japan knebent foran USA og England. Men ser man på kontinenter, så er Europa klart foran både Asien og Nordamerika. De 10 højeste samlet i Europa opnår her et gennemsnit på 125 i rating.
I forhold til statistikken med opdræt, så savner man New Zealand i toppen, men til gengæld er Hong Kong godt med. En stor del af hestene i det spillelystne Hong Kong er opdrættet i Australien og New Zealand, men en betydelig del er også importeret fra Europa.
De syv bedste lande i rækkefølge med gennemsnit for de 10 højeste ratede heste i 2025:
- Japan 9
- USA 5
- England 3
- Irland 6
- Frankrig 3
- Hong Kong 6
- Australien 6
Efter denne elite kommer nationer som Sydafrika, Emiraterne og flere lande i Sydamerika. De har ikke ikke 10 heste i Top 200, så derfor har de ikke kunne måles præcist.
Men Emiraterne og Sydafrika skønnes til at ligge omkring 115-116, og det samme gør Sydamerika samlet, hvor Brasilien og Argentina er de førende lande.
Selv om præmiesummerne er langt større i Japan, USA og Mellemøsten, så er europæisk galop fortsat i topform og bedst i verden.
Denne statistik er måske det tætteste man kommer et bevis.

























