Asbjørn Sørensen hædres under væddeløbene Kr. Himmelfartsdag

I forbindelse med torsdagens væddeløb i Aarhus, Kristi Himmelfartsdag, har Jydsk Galophesteejerforening fornøjelsen af at udnævne sin tidligere formand, Asbjørn Sørensen, og hans hustru Birte til æresmedlemmer af foreningen.

Foto: Ole Hindby.

Dette sker på baggrund af Asbjørns store arbejde som formand af flere omgange gennem 30 år, for foreningen og dens medlemmer samt for Jydsk Væddeløbsbane og galoppen i Danmark.

Asbjørn har med faglighed, venlighed og ordentlighed altid kæmpet for sporten og foreningens medlemmer. Altid med fru Birte tålmodigt ventende i kulissen.

Udnævnelsen vil ske i vindercirklen efter dagens 2. løb, og vi håber at rigtig mange af vores medlemmer vil møde op og hylde Asbjørn for hans store indsats samt give ham et velfortjent bifald.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen for Jydsk Galophesteejerforening

Seneste artikler

Scroll to Top