Nu kan du se katalogsiderne til Scandinavian Open Yearling Sale

På den dedikerede auktionshjemmeside YearlingSale.dk har Dansk Galop nu offentliggjort katalogsiderne på de mere end 100 anmeldte åringer til Scandinavian Open Yearling Sale den 18. september på York Stutteri.

Fremvisning under Scandinavian Open Yearling Sale. Foto: Burt Seeger.

I den kommende tid frem mod auktionen opdateres hjemmesiden fotos, video, eventuelle røntgenrapporter med mere.

“Det er vigtigt at pointere, at de nuværende lotnumre på auktionshestene er foreløbige og kan ændre sig helt frem til vores deadline for slettelser i næste uge. De endelige lotnumre tilrettes derefter, inden kataloget sendes til tryk”, fortæller Dansk Galops administrerende direktør Harald Dørum.

Dansk Galop følger samme procedure for nummerering som de internationale auktionshuse Arqana, Goffs og Tattersalls, hvor åringerne indekseres efter forbogstavet på deres mødre. I 2026 er startbogstavet “F”.


Seneste artikler

Scroll to Top