Årgang ’26: Følparade og andet nyt fra Stutteri Hjortebo

2026 er hidtil ikke gået stille for sig på Stutteri Hjortebo, som allerede fik sin første opdrættersejr i januar, da Taifuu vandt Mawj Stakes på Meydan. I løbet af årets tre første måneder er der tilmed kommet 23 føl til verden på championstutteriet, og samtlige avlshingste har fået scannet hopper i fol.

Hoppeføl 2026 v. Moohaajim ud af Taja. Foto: Stutteri Hjortebo.

“Heriblandt King David, som er kommet godt i gang med sin første bedækningssæson”, fortæller Iben Hjorth Buskop til GalopSport.

På trods af den generelle travlhed på stutteriet, fik Iben og sønnen Christian i februar mulighed for at drage på et par dages studietur til Irland, hvor de på Goffs February Sale handlede en 1-årig hingst efter Kameko (Kitten’s Joy).


1-årig hingst v. Kameko ud af Almanzor-datteren Flammable. Foto: Stutteri Hjortebo.

“Han er første føl ud af moderen, men efter vi handlede ham har hans mors 3-årige søster både vundet og været anden i England, så det en familie i udvikling. Han er blevet købt med henblik på videresalg herhjemme”, tilføjer Iben.

Usædvanligt nok var der ingen folinger på Stutteri Hjortebo i påsken, men der er fortsat yderligere 14 avlshopper der venter på at fole i den kommende tid.


Herunder vises en kavalkade over de første 23 føl i årgang ’26 på Hjortebo:

Seneste artikler

Scroll to Top