fbpx

Theatrical Award let Listed-vinder

Theatrical Award levede op til værdigheden som søndagens største favorit på Øvrevoll, da hun med Carlos Lopez på ryggen ganske let satte sig på Semb Hovedgård Hoppeløp (L) over 1800 meter.


Kun syv deltagere var med i opgøret, men hele seks af disse var tidligere klassiske vindere. Theatrical Award havde fortsat en hel del at hente da feltet ramte opløbet, og navnlig Wido Neuroth-trænede La Zona/Jan-Erik Neuroth var yderst velgående på dette tidspunkt. Da først Theatrical Award kom i gear, blev løbet dog reelt afgjort, og hun viste sin enorme klasse ved let at forlade sin konkurrenter.

Helt nede fra sidstepladsen afsluttede Søren Jensen-trænede Härkila/Kim Andersen forrygende over de sidste meter og nåede akkurat før målstregen at fange 3-årige Symbol Of Arch/Lennart Hammer til andenpladsen, mens La Zona noget overraskende faldt fra til fjerdepladsen. De sidste præmiepenge blev vundet af Tatoosh/Per-Anders Gråberg, mens hverken Tears Go By eller Distant Star fik øget deres indtjening.

Førstepladsen i Semb Hovedgård Hoppeløp (L) indbragte 100.000 kroner til Theatrical Awards ejere Stall Bernadette og Michael P. Taylor. Sidstnævnte træner ligeledes hoppen, der allerede i forvejen var Gruppe-3-vinder med mere end tre millioner på kontoen.

Stald Seelands 4-årige Härkila startede for blot fjerde gang i denne sæson, og som datter af succeshingsten Elusive City fik hun en avlsmæssig yderst vigtig Black Type-placering, der vil komme til at pryde hendes i forvejen pragtfulde moderlinje.

Med andenpladsen i opgøret fuldendte Härkila i øvrigt en uovertruffen søndag på Øvrevoll for træner Søren Jensen og ejerparret Jonna og Carsten, som udover Härkila også står bag Breeders’ Prize Classic-vinderen Attention Please.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top