Fredag den 20. september kl. 13 går den første hest gennem ringen på Scandinavian Open Yearling Sale, men allerede fra torsdag kl. 16 er der inspektion af de fremstillede åringer på York Stutteri.
Dansk Galop byder under fremvisningen på mad og drikke fra Joe & The Juice.
Fredag formiddag starter inspektionen kl. 10.
Reservation af bord i auktionshallen skal ske til cira@danskhv.dk, og det er i dag også sidste chance for reservation til VIP-loungen. Dette skal ske til Alexander Elsass på ae@york.dk eller +45 20 61 95 95.
Der er i skrivende stund otte udgåede lotnumre blandt de oprindelige 133 – se ændringer, opdateringer, fotos, videoer og meget mere på YearlingSale.dk.