fbpx

Små, men kvalitative felter i Breeders’ Prize Classic og Norsk Kriterium

Brigadier mod Appelino, Triple Treat og My Fortune i Breeders’ Prize Classic. Wassim mod Icon Bling, Capitana Bling og Be Curious i Norsk Kriterium. Så gør det ikke så meget, at søndagens storløbsfelter på Øvrevoll er små.


Wassim og Carlos Lopez ved sejren i Skandinavisk Mesterskap for 2-åringer på den norske Derbydag. Foto: Hesteguiden.com.

Søndagen i Oslo indledes med Norsk Kriterium 1370 meter græs. Kun fire heste blev tirsdag morgen starerklæret, med halvdelen hver fra Silja Støren og Niels Petersen.

Førstnævnte sadler Icon Bling (Lope De Vega) og Capitana Bling (Invincible Army), mens den forsvarende championtræner Niels Petersen sætter sin lid til ubesejrede Wassim (Zarak) og Be Curious (U S Navy Flag).

Såfremt Wassim slår de tre irske importer, vil det være andet i træk, at Norsk Kriterium vindes af en hest opdrættet på Stutteri Hjortebo.

I fjor gik sejren til en vis Schamyl (Appel Au Maitre).


Brigadier og Elione Chaves ved forårets sejr i Dansk 2000 Guineas. Siden har han også vundet Svenskt 2000 Guineas og Dansk Derby. Foto: Burt Seeger.

I Breeders’ Prize Classic kommer syv heste til start.

Lone Kaj-Nielsens væddeløbsfarver repræsenteres af Danmarks Derbyvinder Brigadier (Moohaajim), som i sin første start nogensinde på Øvrevoll skal møde Bettina Andersens My Fortune (Appel Au Maitre), Niels Petersens Triple Treat (Giant Sandman), Jan-Erik Neuroths Appelino (Sea The Moon) og Imra (Sporting Chance), samt Cathrine Erichsens Rosemary’s Baby (Appel Au Maitre) og Leo Boy (Appel Au Maitre).

Appelino sejrede i fjor i Vinterfavoriternas Pris på Bro Park, og han fik comeback med en ny sejr i Breeders’ Trophy Classic Consolation. På søndag skal han forsøge at emulere sin mor, Appelina, som vandt Breeders’ Prize Classic i 2016. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.

Der er også blot syv kandidater til start i de ældre elitemileres Arnfinn Lunds Minneløp (L) over 1600 meter.

Hér sætter Hanne Rådstoga sin lid til Simply Minds (Belardo) mod Jan-Erik Neuroths duo Indy Humor (Distorted Humor) og Like A King (Kingman), Niels Petersens duo Wishformore (Center Divider) og Chianti (Zarak), samt Annike Bye Hansens Admiral De Vega (Lope De Vega) og Cathrine Erichsens Captain Chorus (Paco Boy).

Chianti er blandt favoritterne i Arnfinn Lunds Minneløp (L). Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.

Gode pengepræmier er der også på højkant i Breeders’ Prize Sprint, der med 10 deltagere er det bedst besatte af de fire hovedopgør på Øvrevoll.

Hér starter Marie Elle (Appel Au Maitre), Footstepsoffortune (Baltic Rock), Run For Justice (Wentworth), Kis (Moohaajim), Ginger May (Evasive), Karismatic (Mutajally), Sticky Chance (Sporting Chance), Cortina (Appel Au Maitre), Spot On (Moohaajim) og Boaz (Deceptor) over 1370 meter græs i kamp om en samlet præmiesum på 491.532 norske kroner.

Wentworth-sønnen Run For Justice har vundet tre af sine seneste fire starter – er han også god nok til at vinde Breeders’ Prize Sprint? Foto: Hesteguiden.com.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top