fbpx

I Can Do It gjorde det i Auktionsløbet

Hurricane Red-datteren I Can Do It aflagde allerede sin maidentitel i debuten den 28. juni, og siden fulgte placeringer i både Produce Stakes og Dansk Kriterium. Lørdag ramte hoppen plet i det præmiemæssigt største opgør hun kommer til at starte i som 2-årig – Dansk Galops Auktionsløb.



I hænderne på Carlos Lopez afsluttede I Can Do It bedst af alle over de 1400 meter og blæste i sidste del af opløbsstrækningen forbi No Surrender (Giant Sandman) og Wiggle Wine (Go Go Gadget).

Sidstnævnte holdt akkurat tredjepladsen foran sin ligeledes godt afsluttende staldveninde Sisi (Wentworth), mens Goddessoffortune (Appel Au Maitre) blev den sidste præmietager.

I Can Do It og Carlos Lopez spurter forbi indvendige No Surrender og Wiggle Wine i Dansk Galops Auktionsløb. Foto: Burt Seeger.

Førstepræmiens 300.000 danske kroner tilfaldt Beatrice Marsing, og for 90.000 kroner fik hammerslaget på I Can Do It på sidste års Scandinavian Open Yearling Sale på York Stutteri.

Den 2-årige hoppe tilhører tredje årgang efter den mangedobbelte Gruppe-3-vinder Hurricane Red (Hurricane Run) og er opdrættet af svenske Pernilla Nilsson i Krylbo.

I Can Do It og Carlos Lopez spurter forbi indvendige No Surrender og Wiggle Wine i Dansk Galops Auktionsløb. Foto: Burt Seeger.

Hoppens mor, Lana Jolie (Whipper), har i forvejen bragt stærke navne som Falkor (Barocci), der i sidste weekend sluttede anden i Nickes Minneslöpning (L) på Bro Park, og Silver Wings (Appel Au Maitre), som har været fremgangsrig i Søren Jensens varetægt.

Carlos Lopez i bøjlerne på Auktionsløbsvinderen I Can Do It. Foto: Burt Seeger.

I Can Do It har nu indløbet 343.000 kroner i sine fire første karrierestarter for netop Søren Jensen, der havde årets hidtil bedste dag i Klampenborg, hvor det udover Auktionsløbstriumfen også blev til sejr i Stutteri Stork Skandinavisk Grand Prix med Good Fortune (Appel Au Maitre) og i 2-års Maidenserien med Negroni (Juniper Tree).

Dansk Galops formand Nick Elsass og direktør Henrik Villadsen sammen med opdrætter Pernilla Nilsson, ejer Beatrice Marsing og jockey Carlos Lopez. Foto: Burt Seeger.
Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top