fbpx

Tatts December: Også to hoppeføl til Danmark

Det var ikke kun Jessica Long, som på en polariseret førstedag af Tattersalls December Foal Sale sikrede sig to hoppeføl til Skandinavien. Det samme var tilfældet for Torben Christensen, som fik hammerslaget på lotnumrene 247 og 461.


Tattersalls, Newmarket.
Tattersalls, Newmarket.

“Det var meget billige priser”, siger Aarhus-træneren efter ankomsten til Billund torsdag formiddag.

Begge hoppeføl kostede blot 1.000 guineas. Det første, lot 247, deler i Gregorian far med én af årets bedste 2-årige heste i Skandinavien, Irish Trilogy, og hun er ud af den firedobbelte vinder Tenbridge (Avonbridge), som i forvejen er mor til et enkelt startende afkom i form af 2-årsvinderen Freed From Desire med en top-OR på 81.

Siden fik Torben Christensen hammerslaget på lot 461, en datter af Lanwades Studs førsteårgangshingst Bobby’s Kitten (Kitten’s Joy) ud af New Approach-hoppen Dreamily, som selv er halvsøster til Grade-2-vinderen Steel Light og Listed-vinderen Calming Influence.

“Begge hoppeføl er købt til min kunde Trine Johansen, og de skal opstaldes på Stutteri Thorskovgaard indtil de skal i træning. Om de skal fremstilles på auktionen næste år må tiden vise”, afslutter Torben Christensen.

Tattersalls fulgte den generelle auktionstrend med et stærkt polariseret marked hvor der var rift om de dyreste og forsvindende lille interesse for de billigste føl.

Dyreste lot var en hoppe efter Coolmores Scat Daddy-søn No Nay Never, som blev solgt for 80,000 guineas til den amerikanske agent Justin Casse.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top