På tirsdag afholder Øvrevoll sin “Derbygalop” – med samme koncept som Klampenborgs “Morgengalop”. Græsset er åbent mellem kl. 7 og 10, og publikum bydes velkommen. Hestene, som starter i Norsk Derby og Marit Sveaas Minneløp, er på banen mellem 7 og 9.
Kl. 9:30 er der morgenmad og pressekonference.
På Øvrevolls hjemmeside kan man nu også læse, at den svenske Derby-2’er og Hurricane-vinder, Mendel‘s Rock (Mendelssohn), skal rides af den brasilianske stjernejockey Silvestre de Sousa.
De Sousa er endvidere booket til Annike Bye Hansens duo Admiral De Vega (Lope De Vega) i Marit Sveaas Minneløp (Gr.3) og Youonlyliveonce (Sidestep) i Polar Cup (L).
Der starterklæres til Derbydagen i Norge på mandag.