På mandag starterklæres der til årets største dag på Øvrevoll, hvor der fordelt på 10 opgør kæmpes om tæt på 4,5 millioner norske kroner. Anmeldelserne indkom i går, og på torsdag kl. 12 sættes vægtene.
De tre øverste på rankinglisten til Norsk Derby mødtes både i den svenske udgave og senest i Hurricanelöpning.
På 88 står både Jan-Erik Neuroth-trænede Schamyl (Appel Au Maitre) og Roy Arne Kvislas Mendel’s Rock (Mendelssohn), og et kilo efter dem finder vi Annike Bye Hansens If He Says So (Summer Front).
På 85 har vi den danske Derbyvinder, Bent Olsen-trænede Brigadier (Moohaajim) og Niels Petersens Rockofthemountain (U S Navy Flag), hvorefter Silja Størens norske Derby Trial-vinder Optimus Bling (Frankel) følger på 84.
Norsk Derby har en samlet præmiesum på 1.395.000 kroner, og der står inden starterklæringen 37 kandidater tilbage på listen.
Derbydagen rummer desuden øvrige storløb som Marit Sveaas Minneløp (Gr.3), Polar Cup (L), Lanwades Stud Fillies and Mares Stakes (L), Drømmemilen og Skandinavisk Mesterskap for 2-åringer.