fbpx

Styrt lige før mål koster spiller 3,5 millioner

En Rainbow 6-spiller på Gulfstream Park får svært ved at sove det næste lange stykke tid, efter han torsdag blot var sekunder fra at kunne indkassere en gevinst på lidt over 570,000 USD, svarende til 3,5 millioner danske kroner. På vej mod en sikker sejr faldt jockeyen nemlig af hesten.


Hesten Cryogenic overtog kommandoen kort inde i opløbet og blev ved med at trække fra konkurrenterne i sikker stil, indtil han kort før målstregen brød en smule til højre og forårsagede, at jockey Emisael Jaramillo kort efter mistede balancen.

Jaramillo havde ikke behovet at holde sig fast i mange galopspring for, at have reddet sejren i land, men det lykkedes ikke og han blev kastet jorden lige før målstregen.

Heldigvis kom rytteren ikke alvorligt til skade, og efter de obligatoriske røntgenbilleder kunne han udskrives af hospitalet.

Endnu mere ondt gør det nok på den spiller, der havde været alene om at ramme den store Rainbow 6 Jackpot på Gulfstream Park, såfremt Cryogenic havde vundet løbet.

I stedet overgår jackpotten, som nu rummer næsten en halv million dollars i den videreførte pulje, til fredagens Rainbow 6 på Gulfstream – og torsdagens uheldige spiller fik en trøstpræmie på 1.935 dollars for fem rigtige.


Se løbet med den uheldige udgang herunder:

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top